Sådan forbereder I jer inden familiefotografering

Nedenstående er mine anbefalinger til, hvordan du forbereder dig inden jeres fotografering.
  • Tag tøj på, der matcher hinanden og gerne i naturens egne farver, som fx brun, beige, blå og grøn samt hvid og grå. Hvis fotograferingen er ved stranden, passer de hvide, beige og blå nuancer fx godt. Hvis fotograferingen er i skoven, kan brun eller grøn være flot. Matchende farver skaber ro og samhørighed i billederne
  • Undgå tøj i skrappe/stærke farver
  • Undgå tøj med print eller logo, fx Nike
  • Undgå tøj med mønster, fx en blomstret kjole eller stribet skjorte
  • Ovenstående gælder også fodtøj
  • Hvis fotografering foregår på stranden og i bare tæer i vandkanten, kan det være godt med sko, der er nemme at tage af og på
  • Undgå at have mobiltelefoner, taske, solbriller og ting i lommerne
  • Sørg for, at jeres negle er velplejede og fri for afskallet neglelak (også på fødderne, hvis det fx er en fotografering i bare tæer på stranden).

Anbefalinger, hvis der er mindre børn med til fotograferingen:

  • Forbered dem på, hvad I skal hjemmefra, så fotograferingen ikke kommer som en overraskelse
  • Medbring gerne en trøstebamse eller et stykke legetøj (men helst i neutrale farver), hvis barnet er lidt nervøs ved situationen
  • Familiefotografering skal være sjovt, så slap af, og nyd det. De bedste billeder kommer, når I er jer selv og fjoller rundt og leger. Vi har god tid.
Scroll to Top