Booking, fotografering, udvælgelse og levering af billeder.
Når du booker tid til en fotografering, aftaler vi tid, sted, antal personer/dyr og pris. Nogle gange, fx ved portrætfotografering, vil jeg også spørge, hvad billedet skal bruges til, så jeg får en bedre idé om formålet. Du modtager en påmindelse ca. en uge før din fotografering.
Når vi mødes til fotografering, skal du forinden have betalt for din fotopakke. Til fotograferingen skal du vide, at jeg har god tid. Der er ingen stress og jag, og jeg guider dig/jer igennem forskellige opstillinger og poseringer.
Efter fotograferingen modtager du link til et online billedgalleri, hvor du kan se et udvalg af dine billeder og vælge, hvilke du kunne tænke dig. Hvis du har særlige ønsker til redigering, fx sort/hvid, er det her, du skal fortælle mig det.
Når dine valgte billeder er klar, modtager du et link, hvorfra du kan downloade dem i høj opløsning/printkvalitet. Linket er gyldigt i syv dage. Vær opmærksom på at få downloadet dine billeder, og at filerne kan fylde meget på din computer. Derfor anbefaler jeg, at du gemmer dem på et USB-stik, ekstern harddisk eller online backup. Jeg gemmer også dine billeder i mindst et år fra fotograferingsdatoen.
Medmindre vi har aftalt andet, får du normalt dine billeder inden for to-tre uger.
Jeg vil måske bede om samtykke til at vise nogle af dine billeder på fx min hjemmeside og sociale medier. Det er selvfølgelig helt valgfrit, men det er vigtigt for mit arbejde og for andre kunder at kunne se, hvad jeg laver, så derfor værdsætter jeg det meget, hvis jeg må få dit/jeres samtykke.
Hvis du ønsker at få printet dine billeder, er det desværre ikke noget, jeg tilbyder på nuværende tidspunkt, men du kan få dem printet i enhver online eller fysisk fotohandler ved at sende dem den digitale fil.