Sådan forbereder du dig inden portrætfotografering

Nedenstående er mine anbefalinger til, hvordan du forbereder dig inden din fotografering.
  • Fortæl mig, hvad billedet skal bruges til. Der er forskel på et portræt til dit cv og et portræt til dine bedsteforældre
  • Tag tøj på i neutrale farver, som fx brun, beige og blå samt hvid, sort og grå. Hvis fotograferingen er ved stranden, passer de hvide, beige og blå nuancer fx godt. Hvis fotograferingen er i skoven, kan brun eller grøn være flot.  Hvis I er flere, der skal fotograferes sammen, så gå efter tøj i matchende farver. Det skaber ro og samhørighed i billederne
  • Hvis du skal fotograferes i fotostudie, så undgå fx sort tøj på sort baggrund
  • Undgå tøj i skrappe/stærke farver, medmindre du bevidst vil signalere noget med farven
  • Undgå tøj med print eller logo, fx Nike
  • Undgå tøj med mønster, fx en blomstret kjole eller stribet skjorte
  • Sørg for, at dine negle er velplejede og fri for afskallet neglelak.
Scroll to Top